Et Mind map er en let og organisk måde at brainstorme på uden at skulle bekymre sig om orden og struktur. Det giver dig mulighed for at strukturere dine ideer visuelt, så du lettere kan analysere og huske dem.
Et Mind map er et diagram til visning af opgaver, ord, begreber eller elementer, som alle er knyttet til og stillet op rundt om et centralt begreb, koncept eller emne. Det ikke-lineære grafiske layout hjælper brugeren til at opbygge en intuitiv struktur omkring det centrale begreb. Et Mind map kan forvandle en lang liste over monotone oplysninger til et farverigt og velorganiseret diagram, der er let at huske og fungerer i overensstemmelse med hjernens naturlige måde at gøre tingene på.
Her er et eksempel på en disposition over ferieplaner. Det tager kun et øjeblik at gennemlæse listen over steder og aktiviteter. Men kan du overhovedet huske, hvad du læste øverst, når du når ned til bunden af dispositionen?
Lad os nu indsætte de samme oplysninger i et Mind map. Nu kan du overskue dem langt hurtigere og huske dem langt bedre.
Lad os nu indsætte de samme oplysninger i et Mind map. Nu kan du overskue dem langt hurtigere og huske dem langt bedre.
Hvis du leder efter eksempler på Mind mapping eller software til at lave et Mind map med, bør du læse denne anmeldelse af Mind mapping-software.
Når man læser om hukommelsens opbygning og funktion og hjernens andre hovedfunktioner, indser man, hvor fantastisk en kapacitet og hvor stort et potentiale den har. Et Mind map er et værktøj, der bruges til at fascinere, begejstre, stimulere og udfordre dig. Du kan opdage utrolige sandheder om din hjerne og dens funktion, og du kan tage de første skridt på vejen til at tænke frit.
Sådan udnytter du hjernens kapacitet med Mind maps
Et Mind map er en meget effektiv metode til at få oplysninger ind i og ud af hjernen. Det er en kreativ og logisk metode til at tage og bearbejde noter, der i bogstaveligste forstand tegner et kort over dine ideer.
Alle Mind maps har visse ting til fælles. De har en naturlig organisationsstruktur, der udstråler fra centeret, og bruger linjer, symboler, ord, farver og billeder i overensstemmelse med enkle begreber, som er naturlige for hjernen. Mind mapping omdanner en lang liste over monotone oplysninger til et farverigt og velorganiseret diagram, der er let at huske og fungerer i overensstemmelse med hjernens naturlige måde at gøre tingene på.
Det er let at forstå Mind mapping, hvis man sammenligner det med et kort over en by. Byens centrum er hovedideen. Hovedvejene fra centrum er de vigtigste tanker i tankeprocessen. Bivejene og stikvejene er de sekundære tanker – og så videre. Punkter af særlig interesse eller særligt relevante ideer kan vises med billeder eller former.
Et Mind map er et udvendigt spejl af dine naturlige tankeprocesser og følger det samme mønster (Radiant Thinking). Dette opnås med den effektive grafiske proces, der fungerer som en universalnøgle til at frigøre hjernens dynamiske potentiale.
I næsten samme øjeblik som Mind maps blev taget i brug, bekræftede et andet stort forskningsprojekt deres anvendelighed som en tænkemetode i harmoni med hjernens struktur. I Californien kunne Dr. Roger Sperry, der senere vandt Nobelprisen for sin forskning, bekræfte, at den del af hjernen, der er nyest i evolutionsmæssig forstand, hjernebarkens ”tænkehat”, er opdelt i to store halvdele, og at disse hjernehalvdele udfører en lang række tankeopgaver, som benævnes kortikale færdigheder. Opgaverne inkluderer logik, rytme, linjer, farve, lister, dagdrømme, tal, fantasi, ord og gestalt (at se hele billedet).
Sperrys egen forskning bekræftede, at jo mere disse kortikale færdigheder blev integreret, jo bedre præsterede hjernen. Med Mind mapping® træner og bruger du ikke kun helt grundlæggende hukommelsesevner – du aktiverer også begge hjernehalvdele, hvilket gør din tænkning mere overskuelig, struktureret og velorganiseret.
Et Mind map gør konsekvent brug af fantasi, association og lokation. Man kan betragte et Mind map som det ultimative tænkeredskab, fordi det konstant aktiverer begge hjernehalvdele.
Hvis hjernens evne til Radiant Thinking kan anvendes på de verbale færdigheder fra venstre hjernehalvdel, kan den så også anvendes på højre hjernehalvdels færdigheder inden for fantasi og billeder? I 1970 udgav Scientific American resultaterne af et forsøg udført af Ralph Haber, som viste, at menneskers genkendelsesnøjagtighed for billeder er på mellem 85 og 95 procent. Et billede kan som bekendt sige mere end tusind ord. Vi associerer og husker billeder, fordi de gør brug af en stor mængde kortikale færdigheder, især fantasien.
Billeder kan være langt mere suggestive end ord og langt mere præcise og effektive til at udløse en lang række associationer, hvilket forbedrer den kreative tænkning og hukommelsen. Disse resultater understøtter argumentet om, at et Mind map er et enestående velegnet værktøj. Det bruger ikke bare billeder – det ER et billede.
Mennesket har skabt grafiske afbildninger med centrale billeder og udstrålede linjer i århundreder, men britiske Tony Buzan, forfatter til en række bøger om psykologiske emner, hævder at være ophavsmand til vore dages Mind map. Hans argument er, at traditionelle strukturer kræver, at læseren læser oplysningerne fra venstre mod højre og oppefra og ned, hvorimod hjernens naturlige funktion er at scanne hele siden ikke-lineært. Buzan trækker desuden på almindelige antagelser om hjernehalvdelene til at anbefale brugen af Mind mapping i stedet for andre former for notatteknik.
Tony Buzan ejer en række registrerede varemærker inden for Mind maps og Mind mapping.
En undersøgelse fra Johns Hopkins University indikerer, at studerende, som bruger Mind mapping, kan forbedre deres karakterer med 12 %.
Det er også bevist, at Mind mapping hjælper ordblinde og autistiske studerende med at forstå begreber og strategier. Faktisk har British Dyslexia Association udtalt: “Ordblinde har vanskeligheder med det talte og/eller skrevne sprog, med at følge instruktioner, med koncentrationsvanskeligheder og med at løse analytiske eller logikbaserede opgaver. Strategier som Mind mapping er anerkendt som værdifulde indlæringsværktøjer.”